|
|
~ Internationale Asatru-Gedichte ~
Hør, Thor
Hør, Thor, når vi to nu vandrer afsted, og jeg skal være din Loke-mund, så lov mig at du vil beskytte mig også i morgen og når ti år er gået, for jætterne hader min latter og gygerne kølner mit køn og jeg bliver gammel og taber styrke. Da sving din hammer og lad din kriger ikke dø i baghold eller i lænker, for kampen er endnu ikke vundet, så mægtige og kolde er denne tids jætter i milliarder af menneskers sind.
Jeg ved du vil blive og jeg ved du vil vinde, mens jeg går videre om ikke så længe, om ikke så længe vil min Loke-mund tie, min Freja-mund vil ikke mere synge, og Gautes pile vil ikke mere flyve så hvasse fra buen. Derfor, Thor, lov mig at du vil værne om mig, når mit mods fjender truer og skræmmer mig, nu, måske snart, eller når ti år er gået.
Hör, Thor
Hör, Thor, jetzt, wo wir zusammen wandern und ich dein Lokemund sein soll, da verspreche mir, dass du mich beschützen willst, auch morgen und wenn zehn Jahre vergangen sind, denn die Joten hassen mein Lachen und die Gygen kühlen mein Geschlecht und ich werde alt und verliere an Stärke. Da schwing deinen Hammer und lass deinen Krieger nicht im Hinterhalt sterben oder in Ketten, denn der Kampf ist noch nicht gewonnen, so mächtig und kalt sind die Joten dieser Zeit im Sinn von Milliarden von Menschen.
Ich weiss, du wirst bleiben und ich weiss, du wirst gewinnen, während ich bald weiter gehen werde, bald wird mein Lokemund schweigen, mein Frejamund wird nicht mehr singen und Gautes Pfeile werden nicht mehr so scharf vom Bogen fliehen. Darum, Thor, verspreche mir, dass du mich beschützen willst, wenn die Feinde meines Mutes mir drohen und mir Angst machen, jetzt, vielleicht bald, oder wenn zehn Jahre vergangen sind.
© Original: Dan Nielsen
Anmerkung des Autors: |